Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Studiebogen - Ved Efteraarstid - I November - I - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Studiebog-en. 93
dør? Det kan man jo for den Sags Skyld allevegne,
men man vil dog helst leve under saa formildende
Omstændigheder som muligt, og denne Trang er, ti I—
staar jeg ærlig, temmelig stærk hos mig i denne Tid
— en Novembertid af den rette danske Art, hvor
Alting er graat og snavset, forneden og foroven; en
graa Himmel, som Uger igjennem ikke har faaet et
Glimt af Sol eller Lys, men hvis Dag blot er den
Tid, det ikke er mørk Nat, en Himmel, som uafladelig
sender Regn eller, hvad der næsten er værre, holder
en Trusel om Regn over os. Naar det ugunstige
Tilfælde nu har henvist En til at leve sit Liv i
Regnens og de graa Skyers Land, og man har gjort den
Opdagelse, at de ere det, der holder længst i Livet,
og at Sommer og Solskin ere forbigaaende
Afbrydelser — saa, gjentager jeg, gjælder det om ikke at
renoncere paa noget af de formildende Momenter.
Altsaa, lad mig vide Noget om Egnens Fysiognomi.
Hils din Kone fra din gamle Ungkarleven, som
hun mulig snart kan risikere at faa i Nærheden,
thi et Par Mil regner man jo ikke for Noget paa
Landet.
Din
O. S. V.
II.
( Fra Samme til den Samme.)
Kjøbenhavn, d. 12. Novbr.
Kjære Ven! Du er stadig den samme
samvittighedsfulde Mand, for hvem ethvert Spørgsmaal er et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
