Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Studiebogen - Ved Efteraarstid - I November - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
392 V- C. S. Topsøe.
%
Kl. var nu 31/2. Saa naragtig var jeg bleven af
den Aftentur paa Briihls Terrasse, at jeg ikke vilde
lægge mig til Ro igjen, men var først bestemt paa ikke
at lade noget Tog bortføre dem, uden at jeg
havde talt med hende. Jeg klædte mig paa, aabnede
Skodderne og satte mig ved Vinduet. Mørket var
gaaet fra Pladsen foran Hotellet, men Lyset ikke
kommet, kun et graat, koldt, uhyggeligt Skjær, som
det var umuligt at se, om det hørte til en
Marts-eller en Augustmorgen. Men langsomt kom der
mere Lys, og mere Liv i Lyset, det var, ligesom det
selv skulde vaagne. Saa kom der en Karl, saa kom
der to Arbejdsmænd, saa kom der en Pige med en
Kurv. Hun var min Due med Oliebladbudskabet om,
at det endelig var bleven Morgen; endelig, thi det
var mere kuriøst end morsomt at sidde og vente paa
det Tidspunkt.
Og saa begyndte man at røre sig i Hotellet, et
underligt, trevent, puslende Røre, lidt Knagen hist,
lidt Banken her, Lyd af Liv i Kjøkkenregionerne.
Jeg bildte mig ind, at hvem der belurede Hotellet i
denne Stund, vilde opdage mange af dets dybe
Hemmeligheder, hvorledes de friske Smørskiver blive
til, og hvorledes Mælkekanderne fyldes, men jeg brød
mig kun lidet om disse Hemmeligheder; jeg tænkte
kun paa, 0111 Madonnaen var vaagen og klædte sig
paa til Rejsen eller maaske sov blødt og magelig i
sin Seng, medens jeg sad paa min haarde Stol og
frøs for hendes smukke Øjnes Skyld.
Endelig var Klokken bleven saa mange, at jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
