Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Studiebogen - Stilleben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29 412
V. C. S. Topsøe.
eller vil være bedre end de Andre. Og jo mindre
et Samfund er, desto nødvendigere er det at give
denne Garanti. Hertil kommer, at i smaa Kredse
opfylder man ved at have en Lyde den Borgerpligt
at give sit nødvendige Bidrag til den selskabelige
Underholdnings Stof, hvorfor ogsaa det at ville »passe
sig selv« er en Hensynsløshed, der under ingen
Omstændigheder bør taales.
Saa kunde altsaa Postmesteren, efter at have
ydet sin Tribut, i Fred med sig selv og Omverdenen
drikke og hans Datter passe Embedet. Begge Dele
gik jevnt godt.
Frøkenen var ikke noget udpræget administrativt
Talent, paa ingen Maade noget levende Bevis for, at
Kvinderne have særlig medfødte Anlæg i den
Retning; men hun var en vakker ung Pige, der gjorde
sit Arbejde, saa godt hun formaaede.
Postmesteren paa sin Side drak ikke saaledes, at
det gjorde nogen aabenbar Skandale. Tvertimod, en
offentlig Rus tog han kun paa Kongens Fødselsdag
ved Middagsgildet paa Raadhuset, altsaa under
formildende Omstændigheder, og først efter at have
udbragt den Skaal for »Broderrigerne«, der var hans
Domæne, fordi han havde været med paa det første
Studentertog, hvad han altid mindede om, skjønt han
derfra havde medbragt det Ry, at han ikke havde
været ædru Dag eller Nat, saalænge Toget varede.
Ellers drak han kun for meget inden fire Vægge.
Om Aftenen plejede han i Reglen at gaa ud, men
hans Datter var gjerne med, ialfald om Sommeren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>