Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Studiebogen - Stilleben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45 2
V. C. S. Topsøe.
Saaledes sad nu de To, hver paa sin Side af det
stille Torv, og over dette vexlede Sommer og Vinter,
Regn og Solskin, som de havde gjort i
Aarhundreder før deres Tid, men Altsammen uden at det
gjorde synderlig Forandring. Postkarlen stod til sine
Tider og spændte den lille Postvogn for i varmt og
tørt Vejr og stundom i Regnsøle. Til Tider stod
Posthusets Kontorvinduer alle aabne for at bringe et
Pust af frisk Køling ind i det beklumrede Rum, og
til Tider føg Sneen helt ind i Gangen og laa i en
Drive over Trappen og som et stort, hvidt Tæppe
over hele Torvet. Sneen var i en vis Henseende
det mest forræderiske af alle de Sorter Vejrlig, der
huserede over det stille Torv, thi den opsummerede
tydelig Fodsporene af dem, der færdedes der, Trin
efter Trin, og det blev kun et lille Tal, et
forskrækkeligt lille Tal for et Torv, hvor der laa et Posthus.
Ja endog paa dettes egen Trappe kunde Snetæppet
ligge saa uberørt og hvidt, at Posthuset maatte føie
sig i højeste Grad trykket derved, hvis det havde
havt nogen honnet Ambition i Retning af Frekvens.
Og ovre i Kjøbmandshandelen gik Aarene uden
synderlig større Forandring. Det var Aarstid til at
staa i Butiksdøren og se dovent ud mod Torvet, der
bagtes i Solhede, og Aarstid, hvor man ærgrede sig
over, at Kunderne ikke kunde lukke Døren op uden
at lukke en Strøm af raakold Luft ind. Aarstid,
hvor Solen blinkede lyst og fornøjelig paa de i
Ruderne ophængte Silkebaand og Piske, og Aarstid,
hvor Gulvet flød som et Morads, der aldrig kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
