Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Studiebogen - Stilleben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45 2
V. C. S. Topsøe.
Ingen holdt af hende. Og hvad kunde hun ikke
have gjort for en Mand, der elskede hende?
Lykkelig skulde han være bleven. Og en kjøn Kone havde
han da ogsaa faaet i hende, det kunde hun da nok
selv se.
Hun rejste sig op i Sengen og tog sit lille Spejl
ned fra Væggen. Jo, det var virkelig et kjønt Ansigt;
det kunde der kun tvivles om af hendes Veninder.
Maaske var Munden lidt for stor og havde et
sammenknebet Træk ved Mundvigerne — det kom fra
den Tand — men ellers saa det virkelig godt ud.
Og Haaret! Hun løste det ned. Det var virkelig
godt og svært. Det maatte have været en underlig ham,
som ikke vilde have fundet det, og som ikke vilde have
havt Fornøjelse af at se derpaa og maaske selv løse
det ned. Hun vilde gjøre det endnu lidt mere
malerisk, strøg sin Natklædning lidt tilbage og lod
Haar-strømmen falde ned paa en smuk Skulder. Det saae
virkelig saa godt ud, at hun et Øjeblik glemte at
græde.
Men saa kom hun til at se op paa Væggen,
hvor der hang et forskrækkeligt, tysk Lithografi, kjøbt
engang ved Døren, som forestillede Jephtas Datter
med sine Veninder. Og Jephtas Datter havde akkurat
saadant løst Haar hængende ned over Skuldrene. Ja,
var hun ikke selv en Jephtas Datter? Jo, ganske
sikkert. Men meget mere forladt, thi den rigtige
havde havt gode og tro Veninder, der havde sørget
med hende. Men hun! Var der nogen, hun hadede,
var det hendes afskyelige Veninder, der aldrig ynkede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
