- Project Runeberg -  Samlede Fortællinger / Andet Bind /
428

(1891) Author: Vilhelm Topsøe
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Studiebogen - Stilleben

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

45 2

V. C. S. Topsøe.

Haar saa ordentlig flettet og sin Morgenkjole saa
knappet, som Nogen kunde forlange, var der heller
ikke Meget tilbage af Jephtas Datter.

Postmesteren kom naturligvis ikke til at huske
paa Fødselsdagen, men gnavede som sædvanlig, fordi
den første Kop The var for stærk og den anden for
svag. Han søgte at faa hende ud af Stuen, for at
han kunde faa fat i Kognaksflasken og helde en
Slurk i sin Kop, hvad der unægtelig vilde have hjulpet
paa Styrken. Nøglerne, havde han nemlig opdaget,
sad i Hjørneskabet, saa det Hele vilde kun være et
Øjebliks Sag, naar han blot fik hende ud af Stuen.
Men hun kjendte al hans Krigslist ud og ind og lod
sig ikke narre. Sligt hørte til de daglige Kampe, i
hvilke hun var vel forfaren. Et Øjeblik blev hun for
Resten lidt fristet. Hun vidste, at hvis hun lod ham
faa sin The forvandlet til en Kop dygtig stærk Toddy,
saa vilde hun dog i Dag faa en rolig og fredelig
Formiddag, og det syntes hun nok, hun kunde have
Grund til at ønske sig paa sin Fødselsdag; opfyldte
hun derimod ikke Faderens Forventning, vilde hun
faa lutter Gnaverier og Drillerier til Straf.

Men saa tænkte hun paa, at det var hendes
Pligt at lade være. Doktoren havde paalagt hende
at gjøre Alt, hvad hun kunde, for at forhindre den
gamle Mand fra at drikke; hver Slurk Kognak over
det reglementerede Maal var en Pind til Faderens
Ligkiste eller dog en lille Splint.

Hun "havde for megen kvindelig Takt til ikke at
genere sig for uden videre at gaa hen og tage de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:51:45 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tvsamlede/2/0440.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free