Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Studiebogen - Stilleben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Stiniiebogen.
437
for sig selv, og i det stille Vejr var der lykkeligvis
ingen Fare for, at Ilden kunde udbrede sig videre,
men det var tydeligt, at det, selv uden al Hjælp fra
Brandfolkenes Side, vilde brænde helt ned til Grunden.
Af Taget stod kun et glødende Sparreværk;
Luerne slog flere Steder ud af Vinduerne i
Stuelængen, Loftet maatte snart styrte ned.
Brandrøgen kom mere og mere til at lugte som
en kvælende Os, efterhaanden som Ilden angreb de
af flere Slægtleds Fattigdom og Daarlighed
gjennem-trukne Rum. Beboerne, der nu ikke mere kunde
løbe ud og ind, hylede og klagede ved deres reddede
Pjalter, skjændtes, skreg op og beskyldte hinanden
for at have benyttet Lejligheden til at stjæle.
Forvirringen mellem de Styrende og de Styrede var
vedblivende lige stor. Fra det lange, uhyggelige Baal
knitrede og futtede det stærkere og stærkere.
Fra en af Grupperne hørte man paa een Gang
nogle underlige hæse Klageraab; de lignede dem,
som Folk udstøde i Søvne, naar de i en drømt
Rædsel kæmpe for at faa Stemmens Brug.
Raabene kom fra en pjaltet Kone, der var
bleven slæbt døddrukken ud, og som nu begyndte at
komme til sig selv.
De troede først, at hendes Raab var
Drukkenskabens Vrælen, og medens Opsynsmanden i en
heftig Tone kommanderede hende til Tavshed,
understøttede hendes forrige Husfæller hans Paalæg ved at
ruske Konen og puffe til hende.
Hun gned med sine snavsede Hænder i det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
