Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Studiebogen - Stilleben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45 2
V. C. S. Topsøe.
have det,« sagde hun, og saa fortalte hun det
Altsammen, hvor dejlige hun havde fundet hans Tænder,
og hvor uheldig hun havde været med at efterligne
dem.
»Der skal De se,« sluttede hun og aabnede let
Munden; > saadan kom jeg til at se ud.«
Der var for en Søn af denne slette Verden noget
Farligt i denne Ytring og i den Bevægelse, der
ledsagede den, og Oluf bukkede under. Han slog i et
Nu Armen om hendes Liv og kyssede hende paa
den aabnede Mund. Kysset gik rigtignok i Stykker;
hun slog nemlig Hovedet tilbage for ham med et
fornærmet:
»Hvad tænker De dog paa, Menneske?
Slukøret satte han sig ned, overordentlig slukøret.
Han vovede ikke at sige et Ord, og han
skjæl-vede for at høre hendes Stemme, thi han frygtede,
at hun vilde knuse ham for evig for hans
Formastelighed med et Lynslag i den krænkede Dyds
Navn.
»Hvor tror De, Rasmussens er kjørt hen idag?«
var det Spørgsmaal, hvormed hun efter en kort
Tavshed brød Pausen.
Aldrig havde Familien Rasmussen, hvor Meget
der end kunde være at sige om den, været et saa
kjærkomment Samtaleæmne for Nogen af sine
Samtidige, som den var det i dette Øjeblik for Oluf
Nielsen. Med et flygtigt Blik paa Frøkenen forvissede
han sig fuldstændig om, at han aldrig i sine
Levedage havde kysset hende, og indlod sig saa i et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
