- Project Runeberg -  Samlede Fortællinger / Andet Bind /
455

(1891) Author: Vilhelm Topsøe
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Studiebogen - Stilleben

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Fra Stiniiebogen.

455

og saa tænke paa Dagen, tænke rigtig paa det
Altsammen. At være et Offer! Hvor man dog kunde
finde paa noget affektert Tøjeri somme Tider.

Og medens Lindens Grene lydløst viftede frem
og tilbage, tænkte hun paa Dagen, paa, hvor
naturlig det Ene var fulgt af det Andet, men hvor
underligt dog det Hele tilsammen var blevet at se
tilbage paa.

Og medens Lindens Grene sagte viftede frem
og tilbage, tænkte hun paa, hvorledes de havde leget
som Børn, hvor længe de ikke havde set hinanden,
og hvor godt de nu vare blevne bekjendte i et Par
Timer. Og endvidere tænkte hun, seende paa de
sagtelig bølgende Lindegrene, at hvis engang,
muligvis, maaske, for Exempel hun og han fandt paa at
gifte sig, saa skulde hun fortælle ham hele denne
Dags Historie, ogsaa hvorledes hun om Morgenen
havde ligget og jamret sig og tænkt, at hele hendes
Liv skulde blive et Offer til ingen Nytte, fortælle ham,
hvorledes hun havde løst sit Haar og . . . ja,
fortælle ham det Altsammen og vise ham Billedet med
Jephtas Datter. Han skulde i det Hele faa Alt at
vide, hvad hun havde tænkt, saa var det ikke tænkt
forgjæves.

Og hvor det vilde være heldigt for hendes Fader,
hvis mulig engang, maaske o. s. v., saa heldigt, at
det maaske blev et Spørgsmaal, om det ikke var en
Pligt at gjøre det alene for hans Skyld; de vilde
passe godt paa ham og tage ham til sig, maaske de
kunde kurere ham fuldstændig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:51:45 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tvsamlede/2/0467.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free