Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Studiebogen - Stilleben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Stiniiebogen.
457
rigtig Lykkeligt, at hun ikke brød sig meget om at
vaagne helt for at klare sig, hvad det var.
Men endelig vaagnede hun fuldstændig og lod
saa med stor Glæde alle Billederne fra den
foregaaende Dag drage forbi sig. Og atter maatte hun
le højt ved at tænke, hvorledes hun den foregaaende
Dag havde ligget der og taget Afsked med Livet og
dets Glæder.
Det Eneste, hun nu sendte en vemodig Tanke,
var Femdalersedlen; den trængte hun haardt til; thi
hun maatte have nyt Tøj. Det var dog virkelig trist,
at en ung Pige, der saae godt ud, ikke skulde have
en ordentlig Hat, ikke at tale om det Andet, som
var meget tarveligt. Naa, Vejret var smukt; idag
vilde hun tage sin Søndagskjole paa, skjønt det var
Mandag.
Og hun tog Søndagskjolen paa og gik ind paa
Kontoret. Vinduet stod aabent; den nærmeste Del
af Torvet laa i en kølig Morgenskygge, Brostenene
vare endnu fugtige af Morgenduggen, Luften var frisk
og Himlen klar. De havde allerede lukket op hos
Kjøbmand Nielsens, men se, om han skulde være i
Døren. Det var ellers den Tid, da han plejede at
staa der, og idag havde hun næsten troet, at han
havde været der tidligere end ellers. Lidt fortørnet
vendte hun sig bort fra Vinduet. Men i det Samme
stod han paa Dørtrinet og raabte med vældig Røst
»Godmorgen!«
Hun nikkede venlig og satte sig i fortræffeligt
Humør til sit Skriveri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
