- Project Runeberg -  Samlede Fortællinger / Andet Bind /
480

(1891) Author: Vilhelm Topsøe
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Studiebogen - Stilleben

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

480

l’. C. S. Topsøe.

at han vilde til at stoppe, og sendte ham et blidt
Øjekast, han var begyndt at smelte, og de fortsatte;
anden Omgang, atter Øjekast; tredie Omgang, han
var blød som Smør, han vilde have fortsat, men nu
gled hun — uden Øjekast — men med et sagte hvisket
Tak ud af hans Arm.

Han saae efter hende, fandt selv, at han dog
var en Pokkers Karl til at gjøre Lykke hos
Fruentimmerne, pudsede sin Lorgnet og gav hende, idet
han saae hende atter sidde ved Siden af Oluf
Nielsen, øjensynlig med et adspredt Udtryk i sit
Ansigt, atter Plads i sin Fremtidsroman som Madame
Bovary.

Alt dette anede Oluf Nielsen ikke Noget om;
han og hun talte efter hendes Opfordring om
Barndomsdagene. Og for hans Øjne saae hun slet ikke
adspredt ud, men drømmende, optagen af disse
Erindringer; stundom sukkede hun blidt ved en
af dem.

Ligesaa lidt som han saae hendes Træskhed,
havde han nogen Fornemmelse af, i hvilken Grad
hans Popularitet alt var falden hos Mændene,
hvorledes den yderligere var bleven svækket ved hans
»Vigtighed« iaften ligeoverfor Damerne og i det Hele
hans Optræden som Selskabsmand, og hvorledes endelig
de tre Skaaltaler havde givet den Dødsstødet.

For ham var Alting Festlighed og Fornøjelse;
maaske indtil det Øjeblik, da han sent paa Natten
vandrede hjem i den stille Gade.

I Sommernatten laa den lange Række af smaa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:51:45 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tvsamlede/2/0492.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free