Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Studiebogen - Stilleben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Stiniiebogen.
483
skeptisk til hans Fortjeneste og ignoreret den saa
meget som muligt — saa brød Forbitrelsen over disse
Smaadrillerier løs hos Oluf, og han sagde kort og
godt:
»Synes De ikke om, hvad jeg gjør i vores egen
Butik, kan De gaa Deres Vej.« Ellers vare de Dus,
men denne fortrolige Tiltale passede ikke til
Situationen.
Svendens Sind var saare forbitret over al den
Hæder, der var regnet ned over hans Fælle, og han
havde alt længe havt ham mistænkt for, at han bildte
sig ind at være finere, fordi han mest sad og gjorde
Kontorarbejde. Da han derfor behandlede ham
paa den Vis, var han ikke den, der skulde give
et godt Ord. Han fortrød blot, at det ikke var
ham selv, der var kommen først med at sige op,
og sagde:
»Ja, jeg har saamænd længe været kjed af det.
Det skal være mig en Ære og Fornøjelse at svinde
væk herfra, og det saa prompt som muligt, Hr.
Løjtnant.«
Selvfølgelig blev den militære Tiltale ikke
anvendt for at hylde den unge Principal som
Forretningsmand.
I Løbet af Dagen var det over hele Byen, at
Knudsen havde sagt op, fordi han ikke mere kunde
nære sig- hos Nielsens, saa vigtig var den unge
Nielsen bleven efter den tossede Redningshistorie.
Om Aftenen var der nærmest i Anledning af
hele Spørgsmaalet Oluf Nielsen ikke saa ganske faa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
