Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Studiebogen - Stilleben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202 l’. C. S. Topsøe.
gjorde ogsaa hendes eget lille Værelse med Linden
udenfor, hvor hun havde drømt lykkelige Drømme,
ja det gjorde egentlig Altsammen, hjemme og ude,
Kontor og Olsens Have, Alt, thi alle vide Vegne
havde disse Drømme fulgt hende i hin Tid, da hun
tog sin Søndagskjole paa hver Dag; den stakkels
Søndagskjole, den var nu bleven jasket af, og der
var ikke Tale om at faa nogen anden istedet. Men
det kunde da for Resten ogsaa være lige meget.
Under alt dette nærmede sig en vigtig Dag, en af
de vigtigste og betydningsfuldeste, som Aarets rullende
Omløb bragte til Byen; thi Throner og herskende Ideer
kunne styrtes, og det vakte ikke i fjerneste Maade saa
almindelig Interesse som det, hvem der fik Gevinsterne
ved den aarlige Kongefugleskydning, og navnlig da,
hvem der blev Fuglekonge og vandt Riget i Skikkelse af
en stor Potageske og et stort grønt Baand og
Æres-plads i Skytternes Hjemtog. Med Fugleskydningen
var der forbundet et stort Bal, og for Ungdommen
var det naturligvis Hovedbegivenheden. Det blev
holdt i Skytternes Pavillon ude i den lille Skov ved
Byen; ingen af Raadstueballerne om Vinteren kunde
maale sig med det i Betydning og Interesse og i
almindelig Morsomhed, og det var en social Pligt at
komme med til dette Bal.
Og Alle skulde da ogsaa med, Alle undtagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>