Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Studiebogen - Daphne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
514
l’. C. S. Topsøe.
da Duggen faldt paa, vare de enkelte lyse Skyer, der
hele Dagen langsomt vare gledne over Himlen, blevne
færdige med deres Tog, og den blege Himmel var
ensom ; Stjernerne vare endnu ikke komne frem.
Fra Landskabet vare alle Farverne vegne bort,
og Formerne vare blevne bløde og utydelige. Sete
ude fra Vejen smeltede Træerne i Dyrehaven
sammen i store, mørke Masser, og hvad der paa den
dampende Mose var Køer, og hvad Tørvestakke, var
det ikke godt at blive klog paa.
Paa den smukke Vej, der over Kristiansholm
fører fra Dyrehaven ned til Strandvejen, gik Stephan,
langsomt og velbehagelig. Naar Naturen var som
iaften, tiltalte den ham, og derfor var han den hele
Eftermiddag dreven om i Ensomhed i Skoven og
havde fyldt sig med velgjørende Indtryk af Ro og
Harmoni og var nu paa Vejen hjem til en lille
Sommerbolig, han havde lejet sig paa Strandvejens
Begyndelse.
En Stund efter Solnedgang, naar Dagen er gaaet
og Natten endnu ikke kommen, kan der over Naturen
være en dyb Ensomhed, en Stilhed, som er større
end Nattens, der altid er ligesom sammensat af mange
Lyde.
Den fuldkomment rolige Aften bidrog til at give
ham den Følelse, han yndede saa meget, at det
virkelig var lykkedes ham at fly fra Virkeligheden og
Trivialiteten. Al denne Stemningsfylde trængte hos
ham til at give sig rhytmisk Udtryk. Brudstykker
af Verslinier fødtes i ham; men det vilde ikke blive
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
