Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Studiebogen - Daphne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Stiniiebogen.
533
Stephan var virkelig glad og lykkelig, da de den
stille Aften gik hjem. Sandberg fulgte ham. De tav
Begge, Sandberg gik og fløjtede.
»Hør, jeg skal betro Dig Noget,« sagde
Sandberg.
Stephan havde saa meget af Fantasters Egoisme
eller rettere Ligegyldighed for Andre, at han, især i
dette Øjeblik, var lige ved at sige, at han egentlig
helst saae sig fri for at faa betroet Noget.
Sandberg var imidlertid for varm til at blive
afficeret ved den Andens kølige Tavshed.
»Jeg er forlovet. Ja, med hende, Kamilla, Du
saae, Kusinen.«
Denne Meddelelse interesserede dog Stephan.
»I er blevne forlovede? Hvornaar? Iaften?«
»Aa nej, det er en gammel Historie. Det er
saamænd fra i Sommer. Men nu vil vi deklarere det.
»Nu vil jeg gaa med en Guldring paa,«
sang han en Strofe. »Og i Løbet af et Par
Maaneder er vi gifte og hjemfarne, haaber jeg.«
»Ja saa.«
»Du kunde da idetmindste gratulere.«
»Det kan jeg gjerne, men det behøves da ikke.
Du er jo lykkelig, lykkelig nok.«
»Ja det har Du sgu Ret i. Og dog bliver jeg
lykkeligere og lykkeligere, saa jeg veed saamænd ikke,
hvor det vil ende.«
Stephan saae prøvende paa ham og sagde halvt
uvilkaarlig:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
