Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Studiebogen - Daphne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Stiniiebogen.
543
Stephan for, ja det er vanskelig at angive authentisk,
hvilken Gang.
»Ja, saagu’ er jeg lykkelig. Hvad
Fuldstændigheden angaar, ja saa vilde jeg naturligvis ønske, at
vi var gifte. Ja, og at vi havde et Par Børn, eller
flere, lad os sige fire eller et halvt Dusin. Og ja,
et godt Dyrtidstillæg, ja, der er jo Ting nok, som
man kan fuldstændiggjøre sin Lykke med, saa
mange, at det slet ikke er Umagen værd at begynde
paa den Opramsning. Det vilde gaa med det, som
med de Øvelser, hvem der kunde tælle længst, som
vi drev som Drenge.«
En Dag mødte Sandberg ikke paa Kontoret.
Den næste Dag var han der ikke heller. Stephan
spurgte sig for; han var meldt syg, hed det, og kom
nok ikke for det Første.
Stephan gik op i hans Bolig efter endt
Kontortid. Da han ringede paa, kom hans Værtinde strax
og lukkede op. Det var en gammel Præsteenke, en
skikkelig gammel Dame af de Folk, som i al
Godmodighed og uden Spor af Ondskab føie en vis
Nydelse i, at Alting gaar ulykkelig og trist i denne
Verden, og befinde sig rigtig hyggelig og vel ved at
klage og sukke herover.
Det var meget daarligt med Sandberg, sagde
hun. Men det var næsten ikke det Værste; det
Værste var, at hans Kjæreste var flyttet ind hos ham
uden videre, og der var ikke Tale om, at hun vilde
høre paa Forestillinger. Hun sagde, at hun vilde og
maatte pleje ham, og saa blev hun.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
