Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Studiebogen - Daphne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Siudiebogen.
557
nem alle Tider. Graat og mosgroet er det, med
tomme Vindueshuller og uden Indgang, ubetraadt i
umindelige Tider, pisket af Regn og Sne i Vintertid,
glødet af Sommersol tusinde Aar, men endnu
kraftigt og stout.
Hyllet i Taage og Regn stod den gamle
Kamerat derovre lige for Stephans Vinduer og skuede
ned imod Dalen.
Staa Du kun Skildvagt der, tænkte han, Du
barske gamle Kæmpekarl. Mange af min Slægt har
Du maaske stoppet paa deres Vej til det dejlige
Land, men jeg passerer. Ingen Riddersmand har
redet dig dristigere og mere sejrsæl forbi end jeg.
Han blev kaldt ned til Maaltidet i den 1 ans-e,
O ’
låve Spisesal. De fire tilfældige Rejsefæller fra
Vognen havde kjedet sig saa forskrækkelig i hinandens
Selskab i Løbet af Dagen, at de nu vare enige om
ikke mere at ville have med hinanden at gjøre, da
det tvungne Samkvem var hørt op. Stephan satte sig
da ogsaa hen for sig selv.
Det var et temmelig stort Selskab; Deligencen
Syd fra var lige kommen med et Følge af flere
Bivogne. Stephan mønstrede Selskabet. De Fleste saae
ud, som alle Rejsende se ud, naar de ere forfrosne
og sultne. Der var temmelig mørkt i den låve Stue,
og det varede derfor lidt, inden Stephan opdagede,
at der dog i Selskabet var et Par bekjendte Ansigter,
det Ægtepar, med hvem Paula og hendes Moder
vare rejste ned til Italien; han vidste, at de senere
vare skiltes ad, men det frydede dog hans Hjerte, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
