Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Studiebogen - Daphne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Stiniiebogen.
561
pragt. Dens Rigdom paa straalende Glans er altid
henrykkende, men i den Stund imod Solnedgang, da
en Flig af Naturens Kongekaabe falder over det
fattigste Landskab, funkler denne om Søens evige
Dejlighed med den fuldeste fyrstelige Pragt, og Purpuret
og Guldet, det lysende Spil fra ædle Stenes
Mangfoldighed og Perlers yndefulde, matte Bleghed, skinner
baade fra Himmel og Hav.
Han roede, hun sad i Agterstavnen, hvor han
kunde se hendes Ansigt, medens han roede. Han
roede ganske langsomt, Søen var glat og blank, og
idet Baaden gled afsted, rislede Vandet langs dens
Sider med en fin, klingende Lyd.
Skilsmissen havde øvet sin stærke Virkning paa
hende, hun havde savnet og længtes, og nu var hun
lykkelig i Gjensynet, skjønt hun ikke selv vidste hvor
meget. Hun følte, at hans Øjne bestandig vare
fæstede paa hende; hun var henrykt derover, men
undselig, skjønt hun ikke vilde, at hans Blik skulde
ophøre at omfatte hende, og hun følte som en let Sky for
Solen, naar han vendte sig bort for at se efter andre
Baade, eller hvad ellers en Rorkarl, der selv styrer,
har at se efter.
Han lod Baaden tage Vejen over imod Isola
Bella, denne skjønne Øplet, der, helliget i sin Tid
til Venus og Amor, selv som en underfuld Venus
Anadyomene stiger op af de klare Vande og spejler
i dem sine lyse Terrasser med Billeder og Blomster
og høje, herlige Træer.
Henimod dette Under af Kunst og Natur gled
o o
V. C. S. Topsoe: Samlede Fortællinger. n. 36
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
