Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Studiebogen - Daphne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Studiebogen.
5^5
Endelig talte han, og det var, ligesom noget
Ubevidst lod ham tale, saa at han selv overraskedes
ved at høre Tavsheden brudt.
Han havde lagt Aarene, og idet han tog hendes
Haand, sagde han: »De veed, at jeg elsker Dem,
men lad mig sige Dem det her.«
Hun tav og saae ned for sig med bævende
Læber, medens han holdt hendes Haand.
»Sig det, sig det,« bad han.
Hun sagde det, og han drog hende til sig. Der
var da Lykken.
Men da deres Læber atter skiltes efter den første
Berøring, saa flygtig, at han ikke vidste, om han
havde kysset eller ikke, saae han en brun Plet ved
hendes Overlæbe, som han ikke før havde set, o<r
’ 7 O
skjønt det var som et alfelet Pust, gled det igjennem
hans Sind, at den ikke klædte hendes skjønne Mund.
Saa sad de Haand i Haand tavse en Stund som
den skjønne Scenes Midtpunkt; Farverne i
Landskabets Kongedragt vexlede bestandig.
Han saae efter de to hvide Sommerfugle; de
vare forsvundne.
Baaden drev, som den vilde.
Men nu kom Aftenen, stille og lydløst
læggende sig over Søen og dragende sit Slør for
Farvepragten.
»Vi maa vende hjem,« sagde hun.
Det vakte en lille Misstemning hos ham, at hun
kunde have Tanke derfor. Men han maatte give
hende Ret. Mørket faldt hurtig paa, Lyset holdt sig
33*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
