Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Studiebogen - Daphne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Stiniiebogen.
565
Der hvilede for ham som et Slør af Uro og
Spænding over Bryllupsfesten, men det undrede ham
ikke, han længtes efter ret at komme i Ro med sin
unge Hustru; stille, ubevægede Forhold vilde give
det bedste Læ for den Lykke, han søgte.
De sad en Aftenstund i deres hyggelige Hjem;
hun sad foran Fortepianoet, han sad ved hendes Side.
Hun fantaserede let og afbrudt. De talte om den
Fortid, han yndede at dvæle ved atter og atter, de
romerske Aftener, Mødet ved Lago Maggiore, om
Hjemrejsen, der var bleven endel ødelagt ved det
kjedelige Rejseselskab, de vare blevne tvungne ind i,
men som dog havde været saare tillokkende, og om
meget Andet.
Han tog hende i Haanden:
;Det var godt, at vi fik hinanden,« sagde han.
Hun nikkede og slog nogle Toner an.
»Hvis vi ikke havde fundet hinanden, hvad saa? <
»Det havde været meget slemt, saa havde jeg ikke
vidst, hvor lykkelig man kunde være.«
Han syntes, at dette Svar var noget for jevnt,
og slåp uvilkaarlig hendes Haand.
Hun mærkede det og sagde med et let Smil:
Du holder saa meget af at tale om Fortiden.«
yja, har den ikke været herlig?«
;Det har den, men jeg holder mig dog til
Nutiden. Fortiden og Fremtiden vise os saa let noget
Andet end det, der har været vor Lod og bliver det.
Nutiden har Skyggerne, men, jeg veed ikke, hvordan
jeg skal udtrykke mig, ogsaa mere Lys, fordi den jo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
