Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Studiebogen - Daphne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Stiniiebogen.
567
»Ja, rigtig,« sagde Stephan, »den var mageløs,
og den kan ikke gjentages.«
»Som De vil, men for Resten hvorfor ikke det?
Jeg er vis paa, at den iaften vilde være meget bedre;
vi har det jo Alle nu meget bedre. Dengang var
vi kun hemmelig forlovede og I slet ikke. Nu har
vi alle faaet hinanden, og det er, som det skal
være.«
Hun mønstrede Stuen, og da Klaveret bar
opslaaede Noder, skulde hun naturligvis se, hvad
det var.
Hun satte sig uden videre ned og begyndte at
nynne:
»Aller Berge Gipfel«.
Hun afbrød sig selv:
»Naa, den har I sværmet med. Ja, det er ogsaa
en af mine Yndlinge. Den blev jeg for Resten en
Aften slemt narret med. Det var, Paula, ude paa
Landet hos Eder i forrige Sommer, da jeg var der i
Besøg. Jeg havde troet, at Sandberg vilde være
kommen den Aften. Vi var jo alt saa smaat begyndt
saadan at interessere os for hinanden. Men
Mennesket kom ikke. Saa om Aftenen, da jeg sad i
Havestuen, hørte jeg En udenfor komme gaaende,
syngende ganske højt denne Sang, som vi netop havde
sværmet for i de Dage. Jeg troede, det var ham,
og gav mig til at spille Akkompagnementet. Saa
kommer der ved Gud et ganske fremmed Menneske,
som lister sig ind i Haven.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
