Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Studiebogen - Daphne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Stiniiebogen. 281
Han elskede virkelig sin Hustru. Han var ogsaa
lykkelig med hende. Og dog, blev det skjønne
Drømmebilled ogsaa nu i Ægteskabet ved at flygte
sin evige Flugt? Var Daphnes Forvandling i hans
Arme alt fuldbyrdet? Han blev ved at gjøre sig selv
disse Spørgsmaal.
Portrættet var fulgt med i den nye Lejlighed.
Det haug ogsaa der over Klaveret, og hvor mange
Gange faldt ikke hans Blik derpaa. Det forstod
ham, nu som ofte før, og havde sin egen Historie
at fortælle ham, og den blev bestandig længere.
Paula var, som hun selv havde sagt, gaaet ud
fra, at man blev lykkeligere og lykkeligere med
hinanden, at Lykken voxede stille og naturlig mellem
to Mennesker, der holdt af hinanden. Saaledes gik
det med hende selv. Men hun saae Stephan blive
forunderlig tavs og adspredt og blive det mere og
mere.
En Dag sad han saaledes. Hun iagttog ham en
Stund; der var et eget Smil paa hans Ansigt. Hun
tog en Beslutning.
»Vil Du svare mig paa en Ting?« spurgte hun.
»Og det er?«
»Hvad tænkte Du nu paa?«
»Paa Ingenting, Kjære.«
»Ingenting. Det betyder ofte det, man tænker
allermest paa.«
»Du er aandrig.«
»Ikke en Smule. Jeg er kun nysgjerrig; det har
vi Kvinder jo altid Lov til at være.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
