Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Studiebogen - Daphne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Stiniiebogen.
573
jaget efter i det levende Livs Lunde. Drømmebilledet
forvandler sig bestandig for den, der tror at naa det,
men Livet giver sin Fylde til den, der søger.
Han opsøgte smaa Digte, han havde skrevet i
de sidste Maaneder, og i hvilke han gav sin
Længsel og Utilfredsstillethed Luft. Han undsaa sig for
dem, og et for et brændte han dem og lod dem være
Sonoffer, Følgeskab i Skyggernes Land til det skjønne
Billed.
Og Time efter Time gled af Natten. Han blev
endelig træt og søvnig, og der var koldt i Stuerne.
Men i Seng turde han ikke gaa, simpelthen af Frygt
for at komme til at sove over sig og saa forfejle det
første Morgentog til Korsør. Saa satte han sig i en
Lænestol og nød et Par Timer af den urolige Blund,
i hvilken man godt veed, hvorledes Tiden gaar.
Onkel Karl og hans Kone vare den glade
Kusines Forældre, der skulde han hente sin Kone, han
tænkte ikke engang nærmere over, hvorledes det
skulde forklares, det var ikke Umagen værd. Og
han var den Første, der paa Stationen løste Billet.
Toget gled afsted og bruste vesterpaa. Det var
en mørk og raakold Novembermorgen, saa uhyggelig,
som en Novembermorgen kan være. Det
smaareg-nede, Solen stod op efter Klokkeslet, men der var
ikke det svageste Glimt af Noget, der blot langt ude
kunde være i Slægt med Sollys. Der var kun det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
