Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Studiebogen - Daphne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Stiniiebogen.
575
*Ja, jeg vidste jo godt, at Du vilde komme
strax med dette Tog. — Du husker, at det er
Onkel Karls Bryllupsdag idag. Vi overrasker dem, de
gamle Mennesker gjør altid megen Stads af den.
Det Sidste sagde hun i en Tone, hvor
Skjælmeri brød igjennem Alvoren, og som lettede det
for ham.
;Jeg veed ikke, sagde han, jeg forstaar ikke
mere hverken Dig eller mig selv.«
-Aa, jeg forstaar det godt, svarede hun og
saae paa ham smilende med kloge Øjne. Der var
en Tid, en temmelig lang og slem Tid, da jeg ikke
forstod det Hele, og ret klart blev det mig først ved
dit Svar, men Du kan tro, at igaar forstod jeg det
Alt. Det stakkels Portræt, det maatte ofres, enten
det Offer saa havde bragt Dig tilbage til den
kjedelige Virkelighed eller ikke.«
^Den kjedelige Virkelighed?
•»Ja, jeg veed godt, at det har Du tænkt. Sagen
er, at Du har tænkt saa meget paa vor Kjærlighed i
Forvejen; det har jeg slet ikke, men derfor skal Du
ogsaa se, at Du bliver bedre og bedre tilfreds med
mig.«
Han trykkede hendes Arm.
De vare nu komne udenfor i Sølen og Sjasket,
Novemberregnen drev ned paa sejg, utrættelig Vis,
de maatte holde sig sammen under en Paraply, det var
noget Andet end Lago Maggiore; men meget bedre
fandt han bestandig.
»Var Du . . . kun . . . nogenlunde sikker paa,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
