- Project Runeberg -  Samlede Fortællinger / Tredie Bind /
15

(1891) Author: Vilhelm Topsøe
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nutidsbilleder - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Nu tidsb illeder.

15

Flemming gik hjem for at fuldende sine
Rejsetilberedelser; dette var det sidste Besøg, han havde
havt at gjøre. Han saae ikke videre oplivet ud efter
det, han gik saa langsomt i de solhede Gader og
var saa fordybet i sine Tanker, at han flere Gange
syntes lige ved at gaa istaa. Saa gik det op for ham
i hans Grublen, at det var meget varmt, og han
skyndte sig hjem, hvor der var svalt og stille — paa
sin Vis.

Han boede med sin Fader, en gammel Mand,
der havde været Minister ved Slutningen af
Enevældens Tid, i en stille, gammel Gaard i en af de stille
Gader bagved Slottet, som havde bevaret en vis Smag
af dette Naboskab.

I Gaarden stod et gammelt Lindetræ. Det var
ikke en af disse bedrøvelige Fanger, som føre en
forkrøblet Tilværelse i en indelukket Baggaard, fra
hvilken de kummeriuldt strække deres magre Grene
op efter et Glimt af Sol og et Pust af frisk Luft, men
kun modtage Skorstensrøg og fedtede Dunster,
medens al mulig Urenlighed gjennem den snavsede
Stenbro siver ned og forgifter de lidende Rødder.
En saadan forsømt Væxt var ikke det gamle
Lindetræ her, men som en hædret, velbehandlet Gjæst stod
det smukt i den store, renlig fejede Gaard og førte
sig da ogsaa op, som et Træ skal gjøre, der har en
Mission i Byen.

Kraftigt og uforknyt hele Vinteren igjennem
meldte det sig om Foraaret med Knopper, hvis
frodige Rigdom forkyndte Folkene i Huset, at det selv

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:52:06 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tvsamlede/3/0027.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free