Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nutidsbilleder - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nu tidsb illeder.
23
Og Uroen var ikke bleven mindre ved Flemmings
Besøg.
Hendes Moder kom hjem. Det var en blid,
stilfærdig, ældre Dame, i hvis Væsen der altid laa
noget Sympathetisk; gjennem en Slags stille, men
helt passiv Velsindethed ligeoverfor Alle, hun kom i
Berøring med, erhvervede hun sig ogsaa Ret til, at
Alle skulde være elskværdige ligeoverfor hende.
Datteren fortalte, at Flemming havde været der
for at sige Farvel inden sin Afrejse. Hun beklagede,
at hun ikke havde været hjemme, beklagede ogsaa,
at hun ikke havde faaet sagt ham en Mængde Ting,
som !for Resten vare ganske ligegyldige, om Berlin,
som hun holdt meget af fra den Tid, hun og hendes
Mand havde levet der. Og om dette smaasnakkede
hun stille de næste Timer, medens
Sommereftermiddagen gled hen over den stille Gade.
Den gamle Dame holdt ikke af Landet, hendes
lune Stuer i Byen vare det eneste Sted i Verden,
hvor hun befandt sig rigtig vel. Helene sukkede
efter Skove og Søer, men maatte slaa sig til Taals
med de Uger ovre paa deres Færgegaard, der vare
stillede i Udsigt. Men det var haardt at sidde i
Amaliegade den Eftermiddag. Hun fik et Indfald:
hun kunde ride sig en Tur. Hest holdt de
naturligvis ikke selv, men hos en gammel Officer af deres
Familie, som boede i Nærheden, kunde hun altid faa
Heste at laane, og hun benyttede sig jevnlig deraf.
Hver Gang gjorde Moderen nogle stilfærdige
Indvendinger, mest fordi hun var i Vane med at gjøre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
