Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nutidsbilleder - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nu tidsb illeder.
51
»Posten er kommet, der ligger dine Breve og
Aviser,« sagde Tanten, idet hun med et Suk indtog
sin Plads ved Maskinen og pegede paa den sirlig
ordnede Bunke, der var lagt ved hans Kuvert.
»Ja Tak, jeg har set det, lille Tante. Men jeg
er saa umaadelig sulten.«
»Men der er et Telegram imellem,« sagde hun
langsomt, dæmpende Stemmen resigneret, men med
Krænkelsens Velbehag over dog at kunne gjøre ham
klog paa Noget.
»Naa, det er der nok ogsaa,« sagde han og
skar det op med sin Smørrebrødskniv.
»Halløj, Tante! Vi faar fine Fremmede idag —
til Middag.
»Fremmede til Middag! Vi har ikke Andet end
Lammekjød i Huset. Det har Du slet ikke talt om før.«
»Nej, for jeg vidste det jo ikke.«
»Ja, jeg kunde da heller ikke saa godt vide det,«
sagde Tanten blidt krænket, gnidende sine Hænder.
»Nej, naturlig! Men Du skaffer os nok en pæn
lille Middag alligevel, det er en kræsen Herre, en
Diplomat.«
»Vorherre bevares, det manglede blot, saa kan
han vel ikke engang tale Dansk.«
»Jo, vær rolig. Han er dansk. Det er
Flemming, ham husker Du jo nok. Han kommer hjem fra
Berlin og indfrier et gammelt Løfte ved paa Vejen
at gjøre en Afstikker her til mig.«
»Flemming, han er en Søn af den gamle
Statsminister. «
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>