Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nutidsbilleder - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nutidstilleder.
8 7
hed, paa Fremskridt, paa Menneskehed, ikke at tale
om paa Gud, men I . . .«
Den Gamle havde talt Vreden af sig og satte
sig ned og tav sørgmodig.
»Hvis er Skylden, at vi nu er anderledes? Ingens?
Alles? Jeg kan ikke være anderledes.«
»Du vil ikke, det er Sagen,« sagde den Gamle
og rejste sig atter op og gik hen til Vinduet, hvor
han stillede sig med Hænderne paa Ryggen.
Samtalen var endt, og Sønnen gik, uden at sige
Noget, ud af Stuen.
Lignende Diskussioner vare før blevne førte
mellem Fader og Søn, men ikke saa uforbeholdent,
eller med det Præg af Bitterhed, næsten Uvillie fra
Faderens Side, som der havde været over denne.
Flemming gik ind paa sit Værelse og kastede
sig atter ned paa Sofaen. Men den behagelige Fred,
som havde været over det mørke, stille Værelse, var
nu forsvunden. Han var bleven fyldt af en haard,
uopløst Misstemning, en inderlig Misfornøjelse og
Utilfredshed, som han kun ikke ret vidste, hvorimod
han skulde vende. Han gjorde derfor, som altid,
gravede sig ned i den, bøjede sig under den, som under
en naturlig og nødvendig Sag.
Det Hele kunde iklce være anderledes og ikke
blive anderledes. Og efter at han var bleven færdig
med een Cigar, tændte han sig en anden og røg
ogsaa den ud, kun let skiftende sin Plads paa
Sofaen, for bedre at kunne se ud paa Lindetræet, som
drev sit langsomme Spil med Lys og Skygge, alt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
