Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nutidsbilleder - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I76
V. C. S. Topsøe.
Malerens Fingre fik instinktmæssig fat paa
Blyanten. Det, han tegnede, var den smukke Profil
foran ham. Naar han var kommen saa vidt, at
Billedet var ganske tydeligt, kradsede han det hurtig over,
men begyndte saa strax paa et nyt, som atter tegnedes
for at kradses over.
Han kunde gjøre dette rolig, thi hun saae ikke
til, hvad han tegnede, og spurgte ikke derom.
Deres Samtale gik rolig og stille. Henne ved
Spillebordet faldt Kortene med fuldkommen
Regelmæssighed. Men paa en Gang gik Døren op, og en
Gjæst traadte ind, der strax ved sin Indtrædelse bragte
Liv, næsten Uro med sig. Det var Schwerin. Han
var i Selskabstoilette. Han havde næsten kjedet Livet
af sig ved en stor officiel Middag med Folk, der
havde indgaaet en Sammensværgelse om ikke at have
nogen Tanke i Hovedet, hvad han fandt var meget
fornuftigt, men lidt ensformigt. Imens han rettede
paa det hvide Johanniterkors, han bar paa Kjolen
som usvigeligt Vidnesbyrd om højfornem Byrd,
klagede han over, at den fine Verden her var uvillig
imod det demokratiske Begreb Talentet. Alle andre
Steder vare Videnskab, Kunst, Literatur paa Moden,
men ikke her. Vilde man kvæles i sin egen
Ivjed-sommelighed, saa — etifin, men man maatte ikke
trække alle Andre med.
Helene, hvem han nærmest henvendte sig til,
hørte venlig efter. Hun forsvarede Familien
Falken-hjelm, som Schwerin særlig angreb, fordi han idag
havde siddet ved Siden af den Gamle, som han paa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
