Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nutidsbilleder - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I78
V. C. S. Topsøe.
.Det synes, at De blot behøver at sige Hvidt,
for at jeg skal sige Sort. Ogsaa her siger jeg: Nej
omvendt. Menneskene maa rette sig efter Livet, og
det tillader ikke Meget.«
»Aa Gud, Nej!« sukkede dæmpet Etatsraaden
fra Spillebordet. Der havde man ogsaa hørt lidt efter,
og han var kommen til at tænke paa Livets
For-døjelsesbesværligheder.
»Livet tillader al Udvikling,« sagde Helene.
»De har Ret,« sagde Gehejmeraaden. »De taler
som en Vogterske over Livets hellige Ild. Det skal
Kvinderne være, og jo mere profane Mændene blive,
desmere Brug er der for Vestalinder. Og hvem veed,
maaske er der Tider, hvor Slægtens Levedygtighed
samler sig stærkest hos Kvindekjønnet.«
»De tager naturligvis ogsaa fejl i, hvad De nu
sagde,« vedblev Schwerin uden at bryde sig om
Afbrydelserne og talende mere dæmpet for at beholde
Helene for sig selv. »Løsningen er en ganske anden,
jeg skal give Dem den i to Ord.« Og i en spøgende,
docerende Tone fortsatte han: »De vil give mig Ret
i, at der i os lever en absolut, dyb og uopfyldelig
Trang til Noget, vi kalder Lykke. De vil ogsaa
indrømme, at der ingen Lykke findes.« Helene rystede
paa Hovedet, han rystede med Haanden, for at hun
ikke skulde afbryde ham, og fortsatte: »Lykken er
Noget, som er os paa en Gang nødvendigt og
umuligt.« Han gjorde et Greb i hendes Syæske og lagde
et Vindsel for Nødvendigheden og et for
Umuligheden og derpaa en lille Broderesax tvers over. > Løs-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
