Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nutidsbilleder - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I94
V. C. S. Topsøe.
forskrækkeligt ad — at de ikke havde nogen Respekt
for Dannelse og Videnskab, og han vilde jo ikke
benægte, at der kunde være dem, der ikke havde den
Respekt for den, som de burde have, men han for
sit Vedkommende hørte rigtignok ikke til den Slags.
Det gjorde for den Sags Skyld hans Venner paa
Egnen ikke heller. Og det var netop, fordi de vidste,
at Hr. Holst var en Mand med megen videnskabelig
Dannelse og theoretisk Indsigt foruden sin anden
Dygtighed, at de henvendte sig til ham i en Sag og
vilde rette sig efter ham i den — ganske og aldeles,
ganske og aldeles.
Harald Holst kunde ikke lade være at se noget
forventningsfuld paa Mølleren. Denne dukkede ned
ved Siden af sin Stol, hvor det nu viste sig, at han
havde stillet en Rulle Papirer. Med et »Med Forlov
bredte han dem ud paa Skrivebordet. Det var
Jernbanen.
Det store Spørgsmaal var, om den skulde ad
Lille Lavby eller ad Store Højby. Mølleren vilde slet
ikke for sit Vedkommende, nej paa ingen Maade,
lægge Dølgsmaal paa, at han personlig ønskede den
lagt over Lavby, og det gjorde de fleste Folk i Lavby;
men de vidste ogsaa, at naar denne Linie ikke var i
og for sig selv sund, kunde det ikke nytte at kæmpe
for den. Herom var det, at han vilde raadføre sig
med Proprietæren, der kunde dømme ganske
anderledes kyndig om den Slags Sager.
Nu var Sagen imidlertid den, at Harald Holst var
ganske fremmed for hele Jernbanespørgsmaalet og kun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>