Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nutidsbilleder - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NtttidsbiUeJer.
97
med nogle smaa Ophold, som kom fra, at han med
Tænderne trak Sejlgarnet om Rullen i Knude.
»Rigsdagsmand ? Ja, det er sandt, Peter
Knudsen er jo død. Aa, det finder De nok,« sagde
Harald Holst, som ogsaa havde rejst sig, »det er der
Folk nok, som gjerne vil være.«
»Ja, det er vist nok,« sagde Mølleren, »men det
er ikke af dem, vi kan være tjent med.«
»De kan jo selv stille Dem,« sagde Holst.
»Nej, naar vi kunne faa en bedre, saa vilde jeg
ikke trænge mig selv frem, det ligger ikke for mig.«
Møllerens skarpe Blik kunde ikke overse en lille
Smule Kritik i den Andens Øje, og han tilføjede:
»Desuden er jeg anset for at være saa yderlig,
det blev ikke saa let at sætte mig igjennem, som f. Ex.
en Mand som Dem. Jeg har saa Mange, der har et
Horn i Siden paa mig. Jeg er ikke saa slem, som
man tror, men . . . nej, det kan De være forsikret
paa, at af os, som her staar, har den Ene dobbelt
saa gode Udsigter til at blive valgt som den Anden,
og den Ene, som har de Udsigter, er ikke mig.«
»Tror De, jeg saa nemt kunde gaa igjennem?«
sagde Holst og satte sig uvilkaarlig ned.
»Det tror jeg nok,« sagde Mølleren, drejende
paa sin Hat. »Vi vilde stille Dem, skjønt De ikke
saadan hører til vores Parti, fordi De er en Mand,
som interesserer Dem for Fremskridt og den Slags,
og naturligvis fordi De vilde tage Dem af vores Linie.
Og de Andre; ja, . . . De staar jo udenfor Partierne;
det er jo det, de altid raaber paa, naar vi stiller en
V. C. S. Topsøe: Samlede Fortællinger. III. 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>