Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nutidsbilleder - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
T I 2
V. C. S. Topsøe.
Efteraarsregnen og Efteraarsblæsten huserede ude
i Amaliegade; Blæsten susede afsted i den stille Gade,
kastede Regnskyllene ind imod Murene og Vinduerne
og klagede sig ynkelig i sin Uro, naar Mørket faldt
paa, for dem, der vilde høre derpaa.
Dem var der altid Nogen af i den udpolstrede,
lune Lejlighed, ialfald En.
I dette Hus, hvor Intet hastede, sad man altid
længe i Skumring, Kammerherreinden vel i Reglen
fredelig tænkende paa Ingenting, Datteren tænkende
paa mange forskjellige Ting; stundom kom der i
Mørket for meget paa en Gang.
Der kom baade Fremtid og Fortid. Den første
i ængstende, ubestemte Former; den sidste tog sig
bedre ud. Hun saae sig selv og ham i deres Tiders
Morgen, vandrende ad lykkelige Stier i grønne Skove
ved den gamle Gaard, der var hendes Hjem. Hun
var en ganske ung Pige, og hvor hendes Ansigt
dengang var ungt og frisk og frejdigt. Hvor de Begge
vare unge og lykkelige.
Og hvor Græsset, som de traadte paa, var grønt
og hvor Fuglene sang. Græsset var visnet, og
Fuglene vare døde, og Græsset og Fuglene havde gjort
vel deri.
Ungdommelige Drømme burde have gjort det
Samme; ungdommelige Drømme om, at han var den
Rette, den sande Helt, og hun den Udkaarne.
Nu? Nu? Ja, nu var han meget forandret. Men
dengang? Og dengang holdt han ogsaa af hende.
Det var ikke muligt andet; der var kun den Forkla-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
