Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nutidsbilleder - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 2 2
V. C. S. Topsøe.
Maleren gjorde sig Umage for at høre saa lidt af
det som muligt, men det kunde dog ikke lykkes ham at
forblive helt døv for det. Han havde ikke Mod til
at svare igjen, thi han vidste af Erfaring, at naar
han vovede sig ind i en saadan Diskussion, førte det
kun til, at alle vendte sig imod ham og under
Anførsel af Digteren overvandt nam, nedsablede ham
fuldstændig og uden Pardon, demolerede hver Smule
fremragende Dygtighed hos ham og sluttelig frakjendte
ham det svageste Glimt af menneskelig Intelligens.
Derfor malede han rolig videre, kradsende sig blot
nu og da i Hovedet, men om det var en opmuntrende
Gestus, han tog sig under sit Arbejde for at faa den
rette Tone i Himlen, eller om den antydede svage
Protester imod de Ytringer, der faldt, det var ikke
godt at sige.
Digteren, der var lysten efter at faa Kløer i sit
Offer, vilde gjerne opfatte det som det Sidste og
sagde:
»Naa, Du ryster saadan paa Hovedet. Hvad
mener Du egentlig?«
»Om hvad?« spurgte den Ulykkelige.
»Om Kunsten naturligvis, om din Kunst, thi Du
er jo Maler eller vil ialfald gjerne være det, og
om Berettigelsen af Kritikens Krav ligeoverfor din
Kunst.«
Maleren gjorde nogle hjælpeløse Sving i Luften
med sin Pensel, tog sig atter en dygtig Kradsning og
sagde modfalden:
»Ja, det er nu ikke saadan godt at forklare.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
