- Project Runeberg -  Samlede Fortællinger / Tredie Bind /
144

(1891) Author: Vilhelm Topsøe
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nutidsbilleder - X

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1 2 2

V. C. S. Topsøe.

gjorde dette som den, der ikke føler noget Nag ved
at anerkjende Andre, men kan gjøre det villig og
med rund Haand, og tillige vidste Maleren, at han
forstod sig paa Kunst og havde en fin Smag. Hans
Ros kom derfor altid paa en behagelig Maade og var
kjærkommen i enhver Henseende.

Digteren skjævede til Flemming. Han havde
Noget imod ham ganske i Almindelighed, fordi han
hørte til de fine og rige Klasser, som Digteren ikke
syntes om, og særlig fordi han et Far Gange ikke
havde kjendt ham paa Gaden. Kunstbrødrene syntes
heller ikke om denne Forøgelse af Selskabet med
»en fin Mand«. Og da Digteren nu tog Afsked, gik
de med, for Resten ogsaa i det Haab paa Trappen
at kunne faa at høre en ordentlig Flaaning og
Hudfletning af deres Ven og Kunstfælle derinde.

Flemming kom ikke saa sjelden til Maleren.
Han holdt nok af at sidde i det venlige Rum, som
nu, da det gik Maleren godt, var helt kjønt
dekoreret, sidde der og se ørkesløst paa gode Billeder
og deres Tilblivelse. Ilan havde nu ikke været der
i nogen Tid og var nysgjerrig efter at se, hvorledes
det gik med det nye Billede.

Da han traadte hen til det, studsede han
øjensynlig ; Maleren skjævede til ham og saae noget
betuttet ud.

»Det ligner Frøken Helene meget,« sagde
Flemming.

»Saa? Virkelig? Synes De det?« sagde Maleren
noget hakkende.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:52:06 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tvsamlede/3/0156.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free