Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nutidsbilleder - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
V. C. S. Topsøe.
lig Respekt. Og nu? Hun forstod det ikke, slet ikke,
saa meget hun end grundede derover i den stille
Formiddag, medens hun og Moderen sad hver ved
sin Side af Bordet, hver med sit stille Arbejde, som
det var ganske ligegyldigt, om nogensinde blev færdigt.
»Grev Schwerin!« meldte den nette lille Stuepige,
som ogsaa kaldtes Kammerjomfru af den gamle Dame,
i Erindring om svunden Glans.
Helene følte, at hun blev kold, men hun blev
paa en vis Maade glad, nu kunde hun dog faa Klarhed.
Schwerin traadte ind. Der var noget vist Afmaalt
i hans Væsen, som var ham fremmed ved slige
Lejligheder, ja han syntes næsten at gjøre sig Umage
for at optræde saa formelt som mulig. Han var klædt
som til en meget ceremoniel Visit og beholdt hele
Tiden sin Hat i Haanden. Endnu havde han ikke
set paa Helene, men kun bukket for begge Damerne
under Et. Den gamle Kammerherreinde saae lidt
forbavset paa ham, hun mærkede, der var en vis
Forandring ; men det var hende ikke klart, hvad det var.
Schwerin bukkede atter let for hende og sagde:
»Med Deres Naades Tilladelse har jeg den Ære
at anholde om Deres Datters Haand.«
Nu saae han paa Helene.
Helene følte Blodet suse for Ørene i en vild
Strøm i den Stilhed, der indtraadte, og Gulvet
gyngede under hende.
Den gamle Kammerherreinde saae forvildet fra
den Ene til den Anden. Den Eneste, der sad aldeles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
