Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nutidsbilleder - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Niitidsbilleder.
161
Værelse, »den maa jeg skrive et Sted, hvor man
føler Menneskeslægtens Hjerte banke.«
»Hvor har Du tænkt Dig det?« spurgte Maleren
med en vis klog Forsigtighed.
»I en Stad som London. Jeg vilde gaa i British
Museum imellem Stenene og Støtterne fra de assyriske
Paladser, saa vilde jeg ogsaa staa paa London-Bridge
paa det Sted, hvor Ny-Zelænderen, naar Broen er
bristet, skal staa og se over imod Pauls Kirkens Ruiner.«
»Og hvor længe havde Du tænkt Dig at blive
borte?«
»En Maanedstid højst. Bogen skal ud lige til Jul;
ikke før ; ikke siden. Slaget er vundet med det Samme.«
»Ja, det Par hundrede Daler, der skulde dertil,
kunde Du da endelig nok faa hos mig.«
»Kjære Ven,« sagde Digteren, tilsyneladende
overrasket over denne Vending og noget rørt, men
med megen Værdighed: »det Tilbud, Du der gjør
. . . tror jeg, at jeg er forpligtet til at modtage for
mit Arbejdes Skyld.«
Maleren knurrede samstemmende.
»Jeg forstaar Dig,« sagde Digteren venlig
nedladende, »Du føler, at der er en vis indre Solidaritet
imellem Vaabenfæller i Ideens Tjeneste, selv om de
ikke høre til det samme Korps, thi,« føjede han til,
idet han kastede med Hovedet, »gyldne Rustninger
og Vaaben gives kun til Livvagten, »de Udødelige«.’’
Stolt af sin gyldne Rustning og glad over sine
Par hundrede Daler, gik han hen til sin Kone,
trykkede et Kys paa hendes Pande og sagde:
V. C. S. Topsoe: Samlede Fortællinger. III. 1 i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
