Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nutidsbilleder - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Niitidsbilleder.
173
Andet, om den Ene eller den Anden, kan man
sjelden faa. Jeg gjentager: Man maa gaa skjønsvis
tilværks, naar man vil danne sig en Opfattelse. Men
i Skjønnet over en Sag spiller det naturligvis en
fremtrædende Rolle, hvad det er for en Personlighed, der
bærer den og repræsenterer den. Tror man ret paa
Manden, saa tror man let paa Sagen; tror man ham
ikke ganske, tror man vanskelig paa hans Sag.«
Harald Holst vidste ikke ret, hvorledes han skulde
tage sig i dette, og busede lige ud med et:
»Vil de være villig til at støtte min Bane?«
Den Anden saae lidt forskende paa ham, som
paa en Mand, om hvem man ikke er ganske sikker,
om han er noget naiv eller meget fiffig, og sagde
saa med et vist Eftertryk:
»Det kan jeg ikke saadan svare Dem paa; jeg
nar ikke dannet mig mit Skjøn over den Sag.«
Dermed gik han efter en anden Avis. Harald
Holst opfattede det som et Tegn paa, at Audiensen
var sluttet.
Det var ganske vist ikke opmuntrende. Han
følte sig mere end almindelig hjemløs og forladt, og
det forekom ham, at det maatte være fra
Regeringsmagten, han maatte kunne vente Trøst. Til den satte
han sin Lid; der var sikrere Ankergrund end i
Forsamlingens grundede Farvand.
Tiden var imidlertid kommen, da han kunde
træffe de Overordnede i Ministeriet, og lian gik
derover.
Ministeren selv var ikke at træffe. En Direktør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
