Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nutidsbilleder - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 2 2
i 82 V. C. S. Topsøe.
bevist om, at det var en skammelig Uret, der
vederfaredes ham og hans Kreds, fordi den ikke var
tagen op.
Det var en lys og glædelig Forhandling for
Ministeren, lys og glædelig som den Slags Forhandlinger
sjelden ere for Ministre. Den ene Taler rejste sig
op efter den anden og udtalte sin Glæde eller
Paaskjønnelse af Lovforslaget, og gjorde han en
Indvending, var det i en saa blid og lemfældig Tone,
at det var tydeligt, at det ikke var slemt ment.
Harald Holst følte sig i høj Grad oprørt ved al
den Humbug, som han i sit Indre kaldte det, og
denne hans moralske Indignation over Noget, han selv
heller end gjerne vilde have været med i, var
virkelig saa stærk, at den for en stor Del bragte ham til
at glemme Beklemtheden over første Gang at skulle
have Ordet i en større Sag.
Hans Tur kom endelig, og det kan ikke nægtes,
at da den Taler, som han vidste var hans Formand,
havde sat sig ned, og han saa uden videre rejste sig
op, var det med en vis Følelse af, at hele Europa
fra Nordkap til Kap Matapan var ifærd med at vende
sit Blik imod ham, en Følelse, som voldte ham nogen
Susen for Ørene og gjorde ham lidt mat i Benene.
Der indtraadte imidlertid et ærgerligt lille
Tilfælde. Ministeren havde ogsaa rejst sig op for nu at
svare, det saae Holst ikke, og hans med spartansk
Alvor udsagte »Mine Herrer« faldt sammen med
Formandens Forkyndelse af, at Ministeren havde Ordet,
paa en Maade, der voldte lidt Munterhed i Salen og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
