Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nutidsbilleder - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i 82
V. C. S. Topsøe.
Indtryk fra den stærke og truende Middelalder, men
lian havde ikke heller der fundet det, han søgte, ialfald
ikke noget Ægte.
Og dog var han selv ret tilfreds med Udfaldet
af sin Rejse. Det store Overblik over
Menneskeslægtens Liv blev skrevet, afleveret i rette Tid til
Forlægger og Trykker og udkom kort før Julen. Efterat
Digteren havde vaklet noget frem og tilbage imellem
Tilfredshed, ja Stolthed over sit Værk og noget
tvivlende Mismod, havde han endelig slaaet sig paa det
Første og var vis paa, at det var en kæmpemæssig
Bataille i Literaturen, lian havde leveret og vundet.
I denne Overbevisning gik han omkring i Gaderne,
i Decemberdagenes sølede og regnfulde Gader, og
og fra ethvert Boghandlervindue, hvor han saae sin
Bog udstillet, straalede for ham en Austerlitz-Sol.
Under dens Straaler rettede han sin skjæve Skikkelse
og tænkte paa, at ogsaa Napoleon havde været lille
af Væxt.
Med Maleren rev det rent ud i disse Dage.
Som Vederlag for Rejsen havde Digteren sendt ham
et Exemplar af sin Bog med et Par venlige og
nedladende Ord.
Maleren havde pligtskyldig strax givet sig til at
læse den. Han havde virkelig ventet sig Noget af
den, ja Meget. Den Maade, hvorpaa Digteren for
ham havde udmalet sine Ideer, havde gjort Indtryk
paa ham. Vel fattede han ikke, hvorledes Alt dette
kunde og skulde udføres, men der havde i Tankerne
været Noget, som imponerede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>