Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nutidsbilleder - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i 82
V. C. S. Topsøe.
ham altid ondt bagefter; men han vilde alligevel
aldrig bede hende om Tilgivelse og i det Hele aldrig
erkjende til Nogen, at han havde Uret eller Mangler;
det nagede ham blot, naar han havde været
ubarmhjertig imod den lille Kone.
Med Maleren havde han som sagt helt brudt;
men der var andre Steder, hvor han fandt Sympathi.
Det var navnlig Tilfældet hos Harald Holst. Denne
havde ombyttet sin frejdige Betragtning af Livet med
en sort Pessimisme, og hos ham kunde Digteren møde
den fuldeste Tilslutning, naar han udviklede, hvor
raadden og elendig Samfundstilstanden var. Det
forekom Harald Holst, at hans Tanker først nu blev
klarere, at han først nu ret indsaa, hvor Verden var
fyldt af foragtelig Løgn og Kameraderi, i Kraft af
hvilket Sandheden altid og uden nogensomhelst
Undtagelse blev underkuet og tilsidesat. Han kappedes
snart med Digteren i at fordømme Alt og Alle — og
Begge fandt gjensidigt Velbehag i hinandens Selskab
under al denne Fordømmen.
For Harald Holst fik dette Forhold en egen
Betydning. Han blev saa ladet med overlegen Foragt
for Verden, at han forbavsede sine Omgivelser og
indgød dem mere Respekt end tidligere. Folk, der
ere rede til at fordømme Alt, nyde som bekjendt i
Reglen, om ikke Sympathi, saa dog en vis Kredit.
Skjønt han endnu ikke havde havt nogen Lejlighed til
offentlig at manifestere sin nye Foragt for Alt, begyndte
man ogsaa i hans politiske Omgivelser, som en Følge
af de Ytringer, han lod falde i private Samtaler, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>