Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nutidsbilleder - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Niitidsbilleder.
205
Spire, men den lod man ynkelig omkomme af Mangel
paa Lys og Luft.
Fuldmægtigen billigede alt dette, men videre
kunde han ikke bekvemme sig til at gaa.
Navnlig var han ikke at formaa til at fatte, at
Digteren selv var denne ædle Spire under Kvælning, skjønt
Digteren utrættelig paa alle mulige snedige Maader
søgte at lægge ham en Erklæring herom i Munden.
Digteren lod sig forlede til at erklære, at det
lille Vrøvlehoved var en administrativ Kapacitet, at
han var arbejdsom, sled sig op, at han var
elskværdig; det nyttede Altsammen ikke noget.
Den Anden tog Alt som en skyldig Tribut, men
fornøje Digteren med at gjøre Gjengjæld, det vilde
han ikke indlade sig paa.
Det nagede Digteren meget. Han tørstede efter
at høre et anerkjendende Ord fra denne skarpe
Kritiker, fra denne Mand, som han syntes var anlagt til
at hilse ham, og det ikke blot nagede, men
foruroligede ham virkelig, at han ikke hørte nogen Ros,
foruroligede ham ligefrem mere end nogen Andens
Tavshed og Tilbageholdenhed.
Og hver Gang han havde gjort et saadant
forgjæves Forsøg, vendte han tilbage til sin lille
Dagligstue, hvor Æblerne forgyldtes og Saxen klippede i
det kulørte Papir, mere trist og irritabel, end han
var gaaet.
Juleaftens Dag kom. Man havde i flere Dage,
efter den økonomiske lille Kones Anordning, levet af
Kaffe og Smørrebrød for at dække Omkostningerne til
V. C. S. Topsøe: Samlede Fortællinger. III. j j
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
