- Project Runeberg -  Samlede Fortællinger / Tredie Bind /
200

(1891) Author: Vilhelm Topsøe
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nutidsbilleder - XIII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

i 82

V. C. S. Topsøe.

og bevæget. Han laa paa sin Sofa; om han just
græcl, som Drengen mente, er vel et Spørgsmaal,
men ulykkelig var han, og det var umuligt for ham
at ydmyge sig og være a åbenhjertig ligeoverfor den
beundrende Kone og tilstaa hende, at det, der nagede
ham allermest, var, at han selv var begyndt at tvivle
om, at han havde det store Talent, som for ham var
Livsbetingelse for overhovedet at være Digter, og uden
hvilket hele Tilværelsen tyktes ham uden Værd.

Hun fik nogle intetsigende Forklaringer om, at
han havde Hovedpine og var træt, og nøjedes dermed,
skjønt hun godt vidste, at det ikke var den rette
Sammenhæng, og anede, hvor omtrent den laa. Hun saae
Avisen ligge derhenne paa Skrivebordet; der var en
lille Bloddraabe paa den. Derfor var altsaa den lille
Fyr falden og havde stødt sig! Der var altsaa
Ulykken kommen fra iaften! Aa, hvilke Anklager og
Forbandelser hviskede ikke i sin Kvide et godt lille
Menneske af sit fulde Hjerte imod de virkelig helt Uskyldige,
som skrev saa slette og onde Ting om deres
Medmennesker og ødelagde Fred og Glæde endogsaa
Juleaften!

Thi Juleaften var helt ødelagt, det var der ikke
Tvivl om. Den lille Dreng maatte snart i Seng med
en kold Kompres paa sit Hoved, og de to andre
maatte hverken buldre paa deres nye Trommer eller
blæse i Trompet eller blot hyle ganske fredelig for
ikke at forstyrre ham, nu han skulde falde i Søvn.
Klynkende og klagende lidt i Halvsøvne sov han dog
endelig ind.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:52:06 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tvsamlede/3/0212.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free