Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nutidsbilleder - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nutidsbilleder.
223
skab baade til det, der vedkom den, og det, der
ikke egentlig vedkom den. Hun var kommen til det
Resultat, at Alt Rettigheden vedrørende var i den
bedste Orden, at de besad den med al mulig lovlig
Adkomst, og at det vilde være en stor Uretfærdighed
at foretage det Mindste, der kunde forrykke det
gamle Forhold. Gehejmeraaden gav hende ganske
Ret i, at Ingen kunde besidde en Færgegaard med
tilhørende Privilegium mere retmæssig end hendes
Moder, men kunde ikke saa ganske tiltræde hendes
Betragtning af det derfor absolut Forkastelige i at
ville gjøre nogensomhelst Forandring i Forholdet.
Hans ganske vist noget tørt formulerede Grund gjorde
imidlertid ikke synderligt Indtryk paa hende. Ikke
mere Indtryk gjorde Flemmings Ironiseren, naar han
udviklede for hende, at enten var der i Virkeligheden
slet ikke Noget, der var Rettigheder og Forpligtelser,
eller ogsaa var der maaske Noget af denne Art, men
saa var tillige i den virkelige Verden det Hele
indrettet saaledes, at jo bedre grundet en Rettighed var,
desto mere Anledning var der til, at den ikke blev
respekteret. Hun vilde til Slutningen slet ikke mere
svare Flemming, men sagde blot med et af disse
Skuldertræk, som klædte hende saa udmærket, at det
jo ganske vist var den nemmeste Maade at tage alle
Anliggender i Livet paa. Dertil tav Flemming, thi
fra hendes Mund syntes den Slags Udtalelser at gjøre
mere og mere Virkning.
Den Dag Harald Holsts Forespørgsel skulde for
i Rigsdagen, vilde hun absolut være tilstede, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
