Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nutidsbilleder - XVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nutidsbilleder.
269
mand, men rigtige Grever, som ikke have den Ting
i Verden at give sig af med, uden deres Grevskaber.
De vare i det Hele ikke utilbøjelige til ligefrem at
samle paa Hilsener og glæde sig over, at de kjendte
saa Mange her i Kongens Slot; det forhøjede den
behagelige, exklusive Fornemmelse. Og de, der
iforvejen vare de Aristokratiske og Exklusive, kunde
maaske se med en let Ringeagt paa adskillige Udenvælts,
der ogsaa vare med i Selskabet, men de tilgav det
let i en Overbevisning om, at, naar Alt kom til Alt,
havde disse Folk maaske ganske godt af engang
imellem at komme slige Steder og se, hvordan Rang og
Stand i og for sig vare Realiteter, som haandhævedes.
Mindre fordragelige, ja de mindst Fordragelige vare
de Borgerlige indbyrdes; for den Ene af disse var en
Andens Tilstedeværelse Gjenstand for Misnøje ogUvillie.
Gode Bekjendte vilde her for ingen Pris slaa sig
sammen, men søgte hver for sig at vinde højere op.
Indvendig bevægedes en Kammerraad, som var med paa
Grund af ihærdigt Forhold til forskjellige velsete
Vel-gjørenhedsselskaber, stærkt ved, at en Bagermester
kunde komme med paa Grund af ihærdigt Forhold til
Skydebanen, og Bagermesteren paa sin Side oprørtes
i sit stille Sind over de høje Herskabers Mangel paa
Kjendskab til Folk, naar de kunde invitere en Mand
som denne Justitsraad, hvem han ikke vilde betro fem
Rigsdaler og for ingen Pris se i sin Familiekreds.
Gjæster blev ved at strømme ind, beskedne
Herrer, som gjerne vare blevne i det allerførste Gemak,
men som dog opdagede, at her kun var Lakajer og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>