- Project Runeberg -  Samlede Fortællinger / Tredie Bind /
272

(1891) Author: Vilhelm Topsøe
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nutidsbilleder - XVIII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

i 82

V. C. S. Topsøe.

Omgivelser. Alverden er der, og Alverden holder af
at benytte slige Lejligheder.

Alverden er der. Bankdirektøren er der. Han
er af dem, hvis borgerlige Hjerte glædes ved at blive
hilset af de Kammerherrer, han i Hverdagslivet mener
at protegere. Han er en Frihedens, Fremskridtets og
Folkets Mand og har med største Ihærdighed stræbt
at komme ind paa de fineste Steder for der at plante
Lighedens Fane. En høflig, men bestemt
Ceremonimester har maattet holde ham tilbage ved en Grænse,
der kun kunde overskrides af »Storkors med Damer«.
Han havde foldet Armene og dybt foragtet Hofvæsen
og tomme Ærestegn; men han havde atter glemt
dette, da det høje, straalende Tog skulde begynde
sin Vandring. Det er lykkedes ham i sidste Øjeblik
at overmande en lille, gammel Højesteretsassessor og
erholde et naadigt Ord, medens Parketgulvet forekom
ham at gynge let under hans frisindede Saaler. Han
har bagefter følt sig i højeste Potens som Alles
Ligemand, og da Tiden kom, da man begav sig til
Souperen, lykkedes det kun ved flere Adjudanters forenede
Bestræbelser at holde ham ude fra det Allerhelligste,
hvor de Højeste spiste, imellem Guldservicer og
Elefantriddere. Men selv fældede Bajonetter havde ikke
formaaet at drive ham tilbage til de Regioner, hvor
beskedne Professorer, Dommere og andre
Embedsmænd sultede op ad Væggen, medens uforknytte
Borgerofficerer spiste Skinke med Gaaseleverpostej til og
fyldte deres Tallerkener med den Stearin, som tjente
til Postamenter for diverse kulinariske Præstationer.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:52:06 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tvsamlede/3/0284.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free