Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nutidsbilleder - XVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nutidsbilleder.
279
den fornødne Plads, og som i et Øjeblik ere ligesaa
stærke som hint lette Baand, der bandt Fenrisulven,
have i det næste tabt al deres Tryllekraft.
Dansen gaar i Riddersalen.
Helene danser meget og danser med Liv og Lyst.
Men paa hendes Haar, hendes Hals, hendes Ansigt
bliver Friskhedens Dug ved at holde sig, skjønt
Duggens og Friskhedens Stund nu er omme for de fleste
skjønne Ansigter. Frisk og vederkvægende er hendes
Skjønhed at skue.
Det finder ogsaa Flemming. Han har ikke set
hende saa smuk siden hine Dage, hine meget fjerne
Dage, fra hvilke et Pust naar ham iaften med Noget,
der minder om JNIorgen og Forventning og Tro paa
Dagen.
De ere nu skilte ad; Helene danser med en
Anden, men han følger hende med Øjnene. Helenes
Blik vender ogsaa bestandig tilbage til ham.
Den Samtale, hun havde havt med Harald Holst
i Begyndelsen af Ballet, havde paa en ejendommelig
Maade og langt mere, end hun ønskede det, sat
hendes Tanker i Bevægelse mod Flemming. At høre
Harald Holst, som hun et Øjeblik gjerne havde villet
ophøje til et Mønster, et Forbillede for Nutidens Mænd,
ialfald bragt nær op til det, udtale sig saaledes,
som han havde gjort ligeoverfor hende, havde gjort
stærk Virkning paa hende, der kjendte Verden mest
igjennem sine egne Fantasier. Der var et Øjeblik,
hvor der i den Luftning af Vrøvl og Karakterløshed,
som slog hende imøde, var Noget, som gjorde hende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
