Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nutidsbilleder - XVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i 82
V. C. S. Topsøe.
vare de fordetmeste tavse og ligesom halvt forlegne,
naar de vare ene sammen. De talte bedst sammen
igjennem Andre. Men denne Aften gik Talen fri og
naturlig, og Ordene fløj let som Fugle. Glæden ved
Samtalen laa for dem Begge ikke i, hvad der blev
sagt, men mere i at høre den Andens Tale, og ikke
engang det. Den ene Gang efter den anden greb
Begge sig i ikke at høre, hvad den Anden sagde,
men blot se paa den Talende og glæde sig ved
Synet, og saa forvirredes de Begge som ganske unge
Mennesker ved denne Opdagelse. Men da Flemming
atter havde fortabt sig i Helenes muntre Øjne, medens
hun fortalte ham Noget, han vidste slet ikke hvad,
sagde hun til ham som en sextenaars Pige: »De maa
ikke se saa stivt paa mig, naar jeg taler.«
Og som en tyveaarig Yngling svarede han: Men
De ser saa dejlig ud, Helene.«
Og Dansen gik i Riddersalen, og Jublens Klang
og Guld og Toner og Lysglans smykkede Helenes
Afskedsfest, men mest af Alt smykkede den
Afglansen fra svundne, lykkelige Dage, som atter syntes at
stige op fra deres evige Grav til et Øjebliks flygtige
Liv. Helene frygtede, at Lykken ikke vilde vare
længere, hun følte det dunkelt; men hun vilde ikke tænke
derpaa iaften, ikke iaften, det var jo hendes
Afskedsfest.
Og Ballet nærmede sig sin Slutning. De høje
Herskaber vare tagne bort, og Mængden fulgte deres
Exempel. Der blev mere og mere Ebbe i de store
Sale. Det Hele havde været et Bal, et Bal, hvor man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
