Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nutidsbilleder - XX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Niitidsbilleder.
297
»Helene, det maa De ikke sige.«
Det smukke, fornemme Ansigt havde aldrig set
saa smukt og fornemt ud, som nu, da hun ganske
bleg, men med skinnende Øjne vendte sig imod ham
og sagde: ^Hvor tør De vove at benægte det.
Kvinder ser Alt, hvad der angaar dem, hos den, de elsker,
og tror De ikke, jeg veed, hvorledes De har prøvet
mig og vejet mig i Deres Sind og saa vraget mig og
saa atter taget mig op og atter vraget mig lige til
de sidste Dage. Jeg har været en Taabe, en Nar;
fordi De var min Ungdomskjærlighed, har Hjertet
banket i mig af Fryd og Forventning, hver Gang
De atter syntes at tage mig til Naade. Ja, saa lav.
saa svag har jeg været lige til den sidste Tid. Men
der kan komme et Øjeblik, hvor man rejser sig . . .
hvor . . .« hun kunde ikke holde Taarerne tilbage.
Der var atter et Øjebliks fuldkomne Tavshed; saa
vedblev hun: Jeg veed nu godt, at jeg har elsket
Dem i disse mange Aar, og jeg finder mig ikke
ydmyget ved at tilstaa Dem denne Sandhed. Det er
muligt ... ja, jeg vil sige Dem den hele Sandhed,
den fulde Sandhed, at jeg ikke veed, om jeg vil kunne
befri mig for min Kjærlighed til Dem, men Deres
Hustru vil jeg ikke være i Kraft af et tilfældigt Lune,
en Stemning, som De lyder idag og ikke kan
fastholde imorgen ... ja maaske hemmelig vil spotte
over.«
> Helene!«
Lad mig tale ud, jeg har tiet saa længe, idag
m^a jeg tale, og jeg vil sige Dem: De har jo i al
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
