Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nutidsbilleder - XXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 320
V. C. S. Topsøe.
paa, at de smaa Idyller, Digteren først var begyndt
med, havde været det Bedste, han havde skrevet, og
at han skulde være bleven derved, saa var det gaaet
anderledes. Men da han saae paa det blege,
udtærede Ansigt med det sorte, stride Skjæg, tænkte han,
at det var ikke værd at tale derom nu, det kunde
vist være det Samme.
Digteren tav noget og sagde saa pludselig: »Er
en Døende ikke en sand Stormand? Der skulde vises
de Døende guddommelig Ære.«
»Du kommer Dig nok,« sagde Maleren jevnt
trøstende.
Den Anden rystede paa Hovedet og sagde i en
anderledes blød Tone, end han før havde talt i: Det
bliver galt for dem derhjemme.«
Maleren sagde med et temmelig tykt Mæle: Lad
nu være at tale om det, det skal jeg nok klare, Du,
hvis det skulde gaa saa galt, men det gjør det ikke.
»Tak, Tak!« sagde Digteren, »Du er mig en
meget bedre Ven, end jeg har fortjent.
Saaledes havde han aldrig før talt, og hvad
Mere var, han tog Malerens Haand og trykkede den.
I det Samme kom hans Kone ind ad Døren.
Han saae paa hende og sagde i den samme bløde,
dæmpede Tone, hvori han havde talt sidst, men
tillige hurtig, som for at faa Tilstaaelsen gjort i en
Fart: »Jeg vil gjerne dø, naar jeg blot i en Stund
har været en sand og stor Digter,« — og hurtigere
og hurtigere, for snart at faa talt færdig, vedblev
han: »Hvad er det, jeg har manglet, maaske en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
